|
Pressemeddelelse Vest-Møn-Messe
I
denne regnfulde sensommer er der store træer med et godt solidt
rodnet, som hælder en del, og som dermed nemt kan vælte og gå til.
Dette problem kan der gøres i hvert fald 2 ting ved.
Enten kan man skubbe til træet, og lade det falde og dø. Eller
også kan man give træet en støttepind, så det kan bevare rodnettet
og overleve krisen og fortsætte med at være et livskraftigt træ,
som kan bære frugt.
På
samme måde kan man anskue udviklingen i yderområder.
Befolkningsprognoser viser, at der i områder er nedgang og man kan
så vælge, om man vil skubbe til nedgangen ved f.eks. at lukke
institutioner, men man kan også vælge at støtte træet, så det får
et bedre rodnet, dvs - hvad kan vi gøre lokalt, for at ændre en
nedadgående befolkningsprognose?
I
Vestmøn lokalråd vælger vi det sidste. Vores første støttepind er
afholdelse af Vest-Møn-Messe som løber af staben den 8. oktober
2011.
”Med
denne messe håber vi, at der virksomhederne imellem og med
beboerne i lokalområdet kan skabes nye samarbejdsmuligheder,
således at der skabes grundlag for udvikling og udvidelse af de
eksisterende virksomheder.” udtaler Eva Vestergaard, medlem af
Vestmøn Lokalråd. ”Alle virksomheder, institutioner og foreninger
i området inviteres til at få en stand på messen og vise hvem de
er, hvad de kan og hvad de gerne vil – Vest-Møn-Messen vil således
præsentere hele området med alt hvad vi kan indenfor erhverv,
kultur og fritid. På sigt håber vi at dette initiativ kan være med
til at skabe vækst i vores område og gøre Vestmøn endnu mere
attraktiv som bosætningsområde.”
Der
vil i løbet af dagen være forskellige indlæg til inspiration og
der bliver skabt muligheder for oprettelse af nye netværk,
interessegrupper og samarbejdskonstellationer.
På
Vestmøn er der mange ressourcer, og lokalrådet vil med messen
gerne være katalysatoren, der skubber til den udvikling, der bl.a.
har givet 16 flere elever på Fanefjordskolen i år.
Vest-Møn-Messen afholdes lørdag den 8. oktober 2011
og vil være åben for publikum fra 10-16. |